Debat
Mens ThinkQuest-konkurrencen kører, vil vi fra UNI-C løbende have behov for at være i kontakt med jer.
Til det formål er der oprettet to konferencer på SkoleKom: Èn
konference, som vi benytter til at sende jer nyheder, oplysninger mm. og én konference, som I kan anvende til debat vedr. ThinkQuest.
SkoleKom er den danske undervisningsverdens konferencesystem.
Selv om du ikke er oprettet på SkoleKom, har du adgang til at læse i begge konferencer. Via SkoleKom
logger du på som gæst, (hvis du ikke er oprettet som bruger). Dernæst går du ind under Undervisning / På tværs UV.
Konferencen TQ 2002 Fra UNI-C benytter Karina Schramm og undertegende Anne Alanin til at give jer vigtige oplysninger. Denne skal du således følge med i et par gange om ugen. Den anden konference TQ 2002 UVTVÆ er til alle deltagere og vejlederes brug. Her kan I eksempelvis drøfte forskellige forhold, få gode ideer mm.
Hvis du vil skrive indlæg
For at skrive indlæg i konferencen TQ 2002 UVTVÆ og dermed deltage i debatten, skal du imidlertid være oprettet på SkoleKom.
Som elev kan du blive oprettet via din skole. Du skal henvende dig
til din skolesSkoleKom-kontaktperson og bede om at blive oprettet.
Vejleder-oprettelse
For vejledernes vedkommende forholder det sig lidt anderledes.
Er vejlederen skolelærer gælder samme procedure som for eleverne.
Er vejlederen ikke skolelærer opretter vi ham/hende efter forespørgsel sendt til karina.schramm@uni-c.dk
SkoleKom får du adgang til via www.skolekom.dk. SkoleKom findes også i en klientudgave, som er lidt hurtigere og mere overskuelig at benytte end webadgangen. Klienten kan downloades fra
www.skolekom.dk , hvorfra du også kan logge ind til webadgangen.
Læs evt. mere om SkoleKom her
|