Tilmelding til den internationale konkurrence
Tilmeldingsproceduren kan forekomme lidt vanskelig og omstændelig. Følger du guiden nedenfor, punkt for
punkt, skulle du problemfrit kunne blive tilmeldt. Det anbefales for overblikkets skyld at gennemlæse hele
vejledningen, inden du begynder tilmeldingen.
Man tilmelder sig enkeltvis, hvorefter man efterfølgende kan finde andre samarbejdspartnere, som ikke behøver
at være danske. Man opfordres ligefrem til at samarbejde på tværs af landegrænserne. Hvis man allerede har
fundet sammen i en gruppe, er det tilstrækkeligt, at én af gruppens deltagere opretter et team, som de øvrige
gruppemedlemmer tilmelder sig.
1. Første tilmelding - My ThinkQuest
Først skal du / I enkeltvis tilmeldes My ThinkQuest.
· Fra hovedsiden
http://www.thinkquest.org klikkes
der på "My ThinkQuest" i menuen i venstre side. Siden læses, hvorefter der klikkes på linket "membership".
· Der fremkommer en side, hvor man skal afgive personlige oplysninger i form af navn, password mm. Husk at alle
felter skal udfyldes.
"Middle initial" betyder, at man kun skal indsætte et evt. mellemnavns første bogstav. Har du intet mellemnavn,
kan du undlade at udfylde dette felt.
· Når dette er gjort, klikkes der på knappen "Join My ThinkQuest" i bunden af siden.
· Efter udfyldelse af siderne klikkes på "Join My ThinkQuest, hvorefter der fremkommer en side, hvor hver
enkelt deltager under 18 år skal have sine forældre til at give tilladelse til deltagelse.
· Når forældrene har læst teksten, skal de klikke på knappen "I Agree".
Du er nu logget ind og dermed medlem af My ThinkQuest. Derfor bydes du velkommen og kan nu benytte alle de
ressourcer, du finder i My ThinkQuest. Du kan eksempelvis finde samarbejdspartnere, chatte samt deltage i den
internationale ThinkQuest-konkurrence, "Internet Challenge". Husk at logge ud, når du er færdig af hensyn til
sikkerheden.
2. Efterfølgende tilmelding til den internationale ThinkQuest-konkurrence
Internet Challenge
· Du skal logge ind i My ThinkQuest og klikke på linket ThinkQuest Internet Challenge.
· Er du under 18 år, fremkommer der en side på engelsk, som dine forældre skal læse. Efterfølgende skal de
udfylde en lille formular, for endelig at trykke på knappen "I Agree".
· Dine forældre har nu givet tilladelse til din deltagelse, men du skal imidlertid også selv afgive yderligere
oplysninger. Læs teksten og klik på linket "Here"
· Du skal intet anføre ved US-State
· Postal code: DK
· Province: Her angiver du postnummer og by
· Klik på knappen "Next"
· Nu skal du afgive oplysninger om din skole. Klik derfor på linket "form"
· Når du har udfyldt felterne, klikker du på knappen "Submit"
Nu er du for så vidt færdig med registreringsarbejdet. Du har nu flere muligheder:
Du kan ændre din profil, hvis du ønsker det.
a) Du kan deltage direkte i et team, hvis du kender Team-ID og password
b) Du kan søge team-medlemmer
c) Du kan starte et team
Det kan du læse om nedenfor:
Hvis du ønsker at komme tilbage her en anden gang - skal du starte på My ThinkQuest-siden, som du gjorde for at
komme hertil. Hvis du imidlertid allerede tilhører et team, vil du ikke kunne komme tilbage, da man i følge
reglerne kun må tilhøre ét team. Hold kan ændres - men her henvises til reglerne
3. Tilmelding af hold
Scroll ned i bunden af siden, som fremkom, efter du havde sendt din tilmelding.
Her findes endnu en formular, som skal udfyldes:
· Emnelinje
· Kategori (interdisciplinary betyder en blanding af kategorierne eller endda helt andre.
· Password, som andre kan benytte for at deltage i dit team
· Passwordet er kun kendt af dig. Men du kan give det til andre, som dermed får mulighed for at deltage i
dit team. Det kan I have aftalt på forhånd - eller du kan invitere helt andre elever gennem My ThinkQuest.
· Klik på knappen "Start your Internet Challenge Team"
· En side fremkommer med din ID-kode
· Klik på linket "This Link" for at komme til din administrationsside. Alternativt kan du også gå via menuen i
venstre side i My ThinkQuiest, når du er logged på.
· Du kan nu invitere1-2 deltagere, som alle er medlemmer af My ThinkQuest.
· Interesserede logger sig på My ThinkQuest, og via klik på Internet Challence kan de blive medlemmer af dit
team. Til dette behøver de som nævnt dit teams ID og password, som du derfor må have udleveret til dem på
forhånd.
Så skal I have en coach. Læs nærmere under menupunktet eller i reglerne om dennes funktion: Husk, at coachen
skal også være medlem af My ThinkQuest, før vedkommende kan blive coach for jeres team.
Dertil benyttes samme fremgangsmåde som ovenfor.
4. Submit / Send jeres forslag
Inden I får plads på serveren, skal I sende en nærmere beskrivelse af jeres idé. Det sker ved at logge på My
ThinkQuest - klikke på Tema-ID-linket og endelig klikke på linket Team Proposal "Create".
Det er meget vigtigt, at I gør noget ud af dette, da denne beskrivelse vil indgå i den endelige bedømmelse.
Derfor vil jeg anbefale, at I grundigt læser punkt 7, bedømmelseskriterier i de til dansk oversatte regler
eller de engelske, og først derefter udfylder jeres proposal / forslag i overensstemmelse med indholdet i disse
punkter. I kan imidlertid senere ændre i dette - men det skal være endeligt afleveret inden 31. maj kl. 18.00
(dansk tid).
I får først en konto på thinkquestserveren, når dette er submitted /sendt.
Når det er skrevet klikker i på knappen "Save proposal"
Der går nogle dage, inden I modtager besked om diverse password til serveren, og inden jeres statuslinier på
administrationssiden skifter farve til blå.
God fornøjelse