Vejlederrollen
Vejlederrollen er både væsentlig og afgørende. Vejlederen behøver imidlertid slet
ikke at være IT og HTML ekspert. Det er langt vigtigere, at vejlederen er den, der
hjælper gruppen med struktur og indhold, samt fordeling af arbejdet.
Vejlederen har til opgave at støtte og stille spørgsmål til processen, således at
gruppen er engageret og bliver tilfredse med deres arbejde. Vejlederen skal være der når
der opstår problemer.
Det er også vejlederen der står for kontakten med UNIC
ved Karina Schramm og Anne Alanin. Såvel elever og vejledere vil løbende blive
informeret om diverse forhold via en konference på SkoleKom. Vi forventer, at alle løbende følger med i konferencen og betragter vejlederen som garant for, at gruppen / klassen er informeret.
Den gode vejleder
- stiller åbne spørgsmål, der begynder med "hv"
- lytter
- fastholder
- skaber lyst, tryghed og klarhed
- er vedholdende, entusiastisk og åben for ideer
- er imødekommende, interesseret og positiv
- kan strukturere og se muligheder
- opmuntrer, giver plads og bakker op
- er katalysator for problemløsning
Ophavsret skal tages alvorligt.
Da det kan være vanskeligt for eleverne at håndtere reglerne, håber vi, at vejlederne vil være eleverne behjælpelige. Der er hjælp at hente på EMU
Det er altid en god idé at indhente tilladelser - og vi anbefaler, at man får dem skriftligt.