Resultatet af den danske ThinkQuest konkurrence 2001
1. Præmie - Vikinger
Udarbejdet af Lars Haslev og Jesper Kjær Haldum-Hinnerup Central Skole i samarbejde
med vejledere Kirsten Stougaard og Lars Kjær.
Dommernes vurdering
Meget indbydende, velstruktureret og omfattende materiale med fin balance mellem
tekst og billeder grydeklart til et spændende og indholdsrigt undervisningsforløb
om vikinger. Navigationen er i top og den tekniske kvalitet meget høj. Der er inkluderet
en fin søgemulighed , en glimrende quiz og en fremragende samling af links. Det er ikke
uden grund, at Vikinger vinder slaget i dag gruppen har været på et langt og
hårdt togt med udformningen at dette materiale, som er i særklasse men det har
været anstrengelserne værd: nu kan de tage hjem med guldskatten.
2. Præmie - 2. Verdenskrig
Udarbejdet af Michael Styrk Andersen, Henrik Brink og Klaus Münsterfra Frøselvlejrens
Efterskole i samarbejde med vejleder Jesper Staunstrup.
Dommernes vurdering
Omfattende site, med en genkendelig struktur, i et design der passer til emnet.
Det store emne dækkes overskueligt , derfor er emnerne så ikke så detaljerede. Quizen
er omfattende og samtidig god, vil sikkert få mange til at kontrollere deres viden.
Kontrolopgaver med svar. Alle sider kan nemt udskrives . På udskriften er temaet med
tilhørende opgaver og svar. Det er muligt at kommenterer delemner således, at der kan
foregå en debat. Frikvarter med anekdoter og vitser med 2. verdenskrigstemaer er en sjov
detalje. Tidslinien er idemæssig en rigtig god ting
3. Præmie - Guitar
Udarbejdet af Peter Helels Eriksen og Morten Svenstrup fra Venø Efterskole i
samarbejde med vejleder Palle Eriksen.
Dommernes vurdering
Siden omhandler et emne som vi normalt ikke ser dækket i Thinkquest. Siden
bærer ligeledes tydeligt præg af at gruppemedlemmer brænder for emnet. Brug af både
egen producerede videoklip, tegninger og tekst gør at alle har muligheden for at lære
noget af denne side. Det beviser deres forklaring af svære ord også - alle kan være med
her! Og har man ikke stiftet bekendtskab med dette instrument før, så er der oven i
købet en guide til hvordan gør det rigtige køb fra starten.
4. præmie - 70'erne
Udarbejdet af Amna Shoaib og Sif Hedegård fra Vibenhus Skole i samarbejde med vejleder
Steffen Rasmussen.
Dommernes vurdering
Hvad er det der gør, at man får en fornemmelse af et årti? Indholdet på sitet
er en god blanding af pop, politik, Mode og kitsch. Når man har besøgt 70'erne har man
en tydelig fornemmelse af årtiet. I thinkQuest ser vi ofte sites med meget mere indhold,
men 70'erne rammer plet i sit valg af indhold. Og selv farvevalget er 70'er agtigt.
Sitet er båret af en nysgerrighed og begejstring, der er medrivende.
5. Præmie - Multiundervisning
Udarbejdet af Daniel Kristensen fra Nørre Skole og Henrik Ossipoff Hansen fra Kraghave
skole i samarbejde med vejleder Kim Bruun
Dommernes vurdering
Det er et stort, avanceret og nyttigt websted. Artiklerne er gode og velskrevne, og det er
glimrende, at der er en slags niveaudeling på dem. Ligeledes er det også nyttigt, at det
er fora, så udviklere kan komme til at diskutere og udveksle tips.
Design-prisen - Fremtiden
Udarbejdet af Katrine Pram Nielsen, Esben Schøler Nielsen og Simon Ask Ulnes fra
Humble Centralskole i samarbejde med Asegir Ulnes
Dommernes vurdering
Overordnet passer designet rigtig godt til indholdet. Når man oplever fremtiden
løber det én lidt koldt ned af ryggen - og det passer rigtig godt til emnerne der
behandles på sitet - fremtidens krig - genteknologi miljø etc. Nogle af de centrale
elementer der indgår i designet er vi også meget imponeret over. Fine illustrative
ikoner - som bruges konsekvent Elegant baggrund - og godt billedvalg Fint farvevalg
Teksten er meget let at læse - der er konsekvent brug af overskrifter.
Javaprisen - Astromia Nova
Udarbejdet af Lars Holm Nielsen, Kasper K Nielsenog Peter Kristiansen fra Haslev
Gymnasium i samarbejde med vejledere Ulf Holm Hansen, Knud Jepsen og Torben Andersen.
Dommernes vurdering
På Astronomia Nova web siderne indgår der en interaktiv del, hvor man som besøgende kan
få gennemført nogle beregninger der er baseret på billeder og målinger fra et sted som
kaldes Krabbetågen. Muligheden for at skabe interaktive oplevelser er netop en af
Internettets styrker, og det har gruppen fint udnyttet til at skabe værdi for den
besøgende. Teknisk set er der tale om to såkaldte Java applets, som gruppen har
programmet. Derfor har Astronomia Nova deltaget i den særlige Java-konkurrence som er
sponseret af Sun Microsystems og Caput. Foruden ovennævnte indgår det også positivt i
bedømmelsen, at gruppen har valgt at bruge Cocoon frameworket. |